Gå videre til hovedindholdet

Planer om en flad dag

Jeg har ca. fire dage om året, hvor jeg tillader mig selv, at vende ryggen til alt, hvad der har at gøre med: bør, skal, kan, må - og så slænger jeg mig bare.. De dage er flade dage.

Rodet i køkken-alrummet får være. Maden står til selvbetjening i køleskabet, for den øvrige del af familien. Hvis der er noget. For jeg køber ikke ind. Der bliver ikke gjort forberedelser til den kommende dag. Andre må lufte hundene, og jeg vasker ikke tøjet. Og der bliver ikke arbejdet efter arbejdsdagens ophør..
Der bliver ikke ordnet eller taget hensyn eller udøvet forkælelse.

På sådan en dag tillader jeg mig selv, at erkende og overgive mig til min udmattelse.
Sådan en dag kunne jeg godt bruge to af i træk. Lige nu.
Men jeg må vente.. Jeg må planlægge og måske kan jeg til-luske mig en enkelt én af dem. Måske på onsdag?
(Man må godt strikke på en flad dag, vil jeg gerne lige tilføje)

Hm... onsdag kunne blive alletiders perfekte flade dag :-)

Kommentarer

  1. huh .. sådan en flad dag har jeg bestilt 1. juledag.
    Der skal der simpelthen bare flades ud - HELT ud.
    :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt, jeg kan godt li' din indstilling til "egentid" :0) Det er en af de positive ting ved at ha' voksne børn - mange flere flade dage :0) Og Ja, selvfølgelig må man strikke :O))

    SvarSlet
  3. Jeg ser tilbage og husker hvor værdsat de dage (eller blot timer) var, som man næsten aldrig kunne finde tid til. Hvor det bare var én selv der var i centrum.

    I dag har jeg det som Kirsten, voksne børn og meget mere egentid.. Så glæd dig de kommer.

    Jeg husker at nyde, men det er godt at få en reminder en gang imellem, så man værdsætter endnu mere.

    Jeg håber for dig at du kan slå en streg i sandet onsdag og nyde, med eller uden strikketøjet..

    SvarSlet
  4. Jeres kommentarer gør mig glad og stærk i troen på, at i morgen er min dag :-) Tak for det :-)

    SvarSlet
  5. Nogle gange trænger man bare så meget, og børn har rigtig, rigtig godt af nogle gange at skulle finde maden selv! Håber, du får en virkelig skøn dag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Er det jul?

Julen her i huset.. igen i år kommer julen sent. Tiden er for nærig til at jule; dog gavmild nok til at juletræet kom end i varmen. Pynten udestår for nuværende.. Julehyggen og julefreden er endnu ikke ankommet. Først er der 8 dages arbejde der skal klares på 4 dage, en stor familie-fødselsdags-komsammen, en lille familie-fødselsdags-komsammen, julegave-indkøb, delebarns-logistik og indkøb af julemad.. Jeg satser på julestemning den 24. december.. Og på et pyntet juletræ.