Gå videre til hovedindholdet

Fryden ved den lille magi

Fik øje på Den Sarte Cecilia igen forleden aften..  Og med Mohairy'en mellem hænderne igen, kunne jeg kun fryde mig over den enorme strikkefornøjelse, der er ved dette projekt :-) Nu får hun et par omgange igen i aften:



Dette fnuglette strikketøj, der føjeligt former sig efter pindenes krav til omslag og indtagninger.. Dette fnuglette strik, der lægger sig smukt i et mønster, der opstår som ved magi.. Det er skønt!

Tænk, jeg har strikket så meget blondestrik - og jeg bliver stadigvæk forundret over magien :-) Det er godt med fryd og glæde ved de små ting, nogen gange..

Kommentarer

  1. Den bliver også bare så smuk!

    SvarSlet
  2. Kan godt forstå, du nyder den, det er en rigtig smuk bluse

    SvarSlet
  3. Det er et rigtigt fint mønster
    og en rigtig smuk trøje. (som jeg husker den fra bogen).
    Den er nok også lidt spændende at strikke ?
    Kan godt forstå du glædes over det.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er så dejlig spændende at strikke :-)

      Slet
  4. Det ser så fin ud - jeg går også med tanker om en Cecilia, men ikke i mohair. Jeg tænker noget bomuld/hør/silke, så den egner sig mere til mine varmegrader i sommervarmen ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh! God idé! Jeg skal nemlig sige dig, at jeg har tænkt mere end to gange over denne besværlige kombination af 'varmt garn' og 'sommersnittet' i designet..

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Strikketøjet der så gerne ville strikkes fri af pindene

Det går fremad, selvom tiden er knap til dette som jeg elsker mest at foretage mig.. Poncho Fall vers. 2.0 gør sig til, og glæder sig til at møde livet udenfor huset. Hovedtanken bag Poncho Fall designet er, at man ikke  skal fanges og fastholdes i masser af strik og med arme der er totalt u-funktionsdygtige - som man typisk gør i traditionelle ponchoer. Nej, i denne har man stadig arme og kan dermed både have en overjakke på, tage en taske på skulderen og holde én i hånden, uden man får spat af konstant af forsøge at finde liv og bevægelsesfrihed. For at kunne frede det frie menneskes ret til armbevægelser, stopper jeg op et stykke efter skuldersømmen er lavet, og strikker resten frem og tilbage - først forstykke og siden bagstykke. Og selvom den jo så er åben i siderne, så fungerer det super optimalt - man får alt det gode fra en poncho, men ingen klaustrofobi. Når jeg deler arbejdet, betyder det også at der må være kanter på hver side af begge stykker. I Poncho Fall v...

Bagsiden

Efter at have læst Signest indlæg forleden, tænkte jeg over det der med bagsiden af strik.. For jeg har nemlig også fået at vide, at når der strikkes fler-farve-strik, så skal bagsiden være lige så smuk som forsiden. Jeg har fået det fortalt at min norske svigermor, der jo som norsk kvinde har haft pinde, uld og fler-farve-strik mellem fingrene fra barnsben. Mindste-manden  har fået en ny gense fra hans norske sted-farmor (og denne er selvfølgelig også et mesterværk!). Og den har hængt på ham siden han fik den i julen :-) Og også på denne ser jeg jo tydeligt svigermors ord i praksis: Her er ikke tale om hæftede eller snoede tråde på bagsiden! Her er tale om tråde, der lægger sig perfekt i arbejdet :-) Hun er simpelthen en mester :-) Jeg forsøger selv at efterleve 'reglen'. Men jeg er mange år bagud, i forhold til at nå ovenstående standard.. Til gengæld har jeg lagt mærke til, at der i de norske mønstre sjældent er mange masker mellem farveskiftene og det er jo...

Hækle-fotos-spam eller hvordan hækleriet overtog den kreative tid

Jeg rydder lidt op i mine fotos.. og finder heri et mønster over min kreative rejse, der jo har været lidt mager, det sidste halvandet års tid. Og så finder jeg, at helt  mager har den heller ikke været. Jeg har ikke strikket (så meget), nej - men jeg har hæklet :-) Jeg var jo igang med det gigantiske projekt i vinter / forår 2015, der bestod af en ukuelig mængde af olde-firkanter. Kæmpe arbejde, meget garn, virkelig flot resultat. Så blev det lige vasket før det skulle tages i brug - og med vasken fik jeg flere huller i tæppet, end der var før vasken.. meget ærgerligt.. Reparerede på det dog og bruger det i dag som sengetæppe - i gæsteværelset. Det skal lige nævnes at det lå i skammekrogen et halvt års tid, før jeg fandt stoppenålen frem. Og som skulle jeg råde bod på miséren, så fortsatte hæklingen. Kan ikke rigtig helt gennemskue rækkefølgen, men jeg har produceret klude og håndklæder og endnu et tæppe. Og sat mig ind i bomuldsgarnets verden, jeg ellers hidtil har ...